27 september 2016

Jeep viser den spritnye Jeep Compass i Brasilien

Den ikoniske amerikanske bilproducent Jeep har netop løftet sløret for en helt ny SUV-model, som har fået navnet Compass. Den nye Jeep Compass forventes at få europæisk premiere i andet halvår af 2017.

Som optakt til Los Angeles Auto Show, der er en af efterårets vigtigste biludstillinger, har Jeep netop offentliggjort de første billeder af en ny SUV med navnet Compass. Introduktionen markerer samtidig, at Jeep opstarter produktion på en helt ny fabrik i det nordøstlige Brasilien, i byen Goiana, tæt på kysten.

Jeep Compass er en kompakt SUV, der kommer til salg i mere end 100 lande over hele verden. Jeep Compass produceres med 17 forskellige drivlinjer, med forskellige motorer og gearkasser samt med træk på forhjulene eller med mulighed for et effektivt firehjulstræk.

Med lanceringen af Compass vil Jeep udvide sin globale tilstedeværelse. Det skal ske i kraft af den unikke kombination af de berømte 4x4 off-road egenskaber, der ligger helt i top i klassen, avancerede brændstoføkonomiske drivlinjer, autentisk og elegant Jeep-design samt gode køreegenskaber. Dertil kommer følelsen af frihed med mulighed for et stort åbent soltag samt omfattende features inden for sikkerhed og teknologi.

Den nye Jeep Compass kommer til salg i USA og Canada i første kvartal i 2017. Europa, Mellemøsten og Afrika følger i andet halvår af 2017.

Flere billeder og yderligere oplysninger følger, når bilen fejrer officiel verdenspremiere på Los Angeles Auto Show midt i november.

___________________________________________________________________________________

Pressebilleder i høj opløsning kan downloades her:

http://www.jeeppress-europe.com/gallery/detail/1583

Yderligere kontakt:

Steffen Holm
Pressechef, FCA Denmark A/S
Mobil: 20 70 64 87
Email: steffen.holm@fcagroup.com
www.jeep.dk
www.jeeppress-europe.com

 

sidste nye videoer

avanceret søgning

Søg...

Fra
Til
Søg