12 jun. 2014

Ny legendarisk Jeep Cherokee indtager Danmark

Siden det ikoniske off-road-ikon Jeep blev relanceret på det danske marked i starten af året, har opmærksomheden været stor. Nu udvider Jeep sit modelprogram med den helt nyudviklede Jeep Cherokee, der sætter nye standarder for, hvor kompakt, veldesignet og veludstyret en moderne SUV kan være.

Ny legendarisk Jeep Cherokee indtager Danmark

Siden det ikoniske off-road-ikon Jeep blev relanceret på det danske marked i starten af året, har opmærksomheden været stor. Nu udvider Jeep sit modelprogram med den helt nyudviklede Jeep Cherokee, der sætter nye standarder for, hvor kompakt, veldesignet og veludstyret en moderne SUV kan være.

Den nye Jeep Cherokee kombinerer moderne design med Jeeps unikke offroad-evner, som altid har kendetegnet det legendariske amerikanske brand. Den nye Jeep Cherokee introduceres med to dieselmotorer på henholdsvis 140 og 170 heste, og den kan, som den første i klassen, udstyres med en helt ny 9-trins automatgearkasse, hvilket giver endnu højere komfort, lavt støjniveau ved høj fart og lavt forbrug. Senere kommer Jeep Cherokee med en ny 3,2 liters V6-motor med 272 hk, og den kan leveres i den ekstreme Trailhawk-version, som er den ultimative firehjulstrækker i Cherokee-programmet.

"Cherokee er et utroligt vigtigt skridt i den samlede lancering af Jeep på dansk jord. Her er tale om en ægte firehjulstrækker med alle de egenskaber, vi kender og elsker Jeep for. Samtidig er der blevet plads til ny teknologi og funktioner, som løfter Cherokee op på et niveau, hvor mange vil have svært ved at følge med. Den har et skarpt design både udvendigt og indvendigt og er uovervindelig i terrænet. Derfor ser vi frem til at sende den nye Cherokee ud til vores danske forhandlere," siger Steffen Holm, pressechef hos Fiat Group Automobiles Denmark.

Slankt og atletisk design - ude og inde
Ved at kombinere de klassiske Jeep-kendetegn med et moderne og dristigt design har Jeeps designere skabt en bil, der skiller sig ud fra mængden. Den ikoniske kølergrill med syv luftindtag er intakt, og formerne er aerodynamiske, sportslige og udstråler samtidig masser af attitude. Proportionerne er velafbalancerede, og de brede trapezformede hjulkasser markerer, at der er tale om en ægte Jeep. Der er også kredset for designet indvendigt - midterkonsollens øvre del er designet i en stil, der vækker klare associationer til den oprindelige Jeep fra 1941 - en linje, som også findes på Cherokees storebror, Grand Cherokee.

På trods af det slanke ydre er Jeep Cherokee meget rummelig og komfortabel og byder på et overdådigt standardudstyr i alle versioner med blandt andet en 5" Uconnect mediaanlæg med touch screen og Bluetooth, 17" alu-fælge samt parkeringssensorer bag.

Sikkerhed i topklasse
Sikkerhed har været en altafgørende faktor for udviklingen af den nye Cherokee, og Euro NCAP har givet bilen en top-rating på fem ud af fem stjerner med en samlet score på 83 ud af 100. Det placerer Jeep Cherokee i toppen af sin klasse i kategorien "small off-road". En af grundende til topplaceringen er Jeep Cherokees 7 airbags, aktive nakkestøtter i forsæderne, ESC-system med Brake Assist og roll-over beskyttelsesfunktion samt dæktryksovervågning. Som tilvalg er der mulighed for kollisionsadvarselssystem, parkeringsassistent, adaptiv cruise control og blindvinkelsindikator.

Den nye Jeep Cherokee tilbyder samtidig tre nye intelligente typer af firehjulstræk, nemlig Jeep Active Drive I, Jeep Active Drive II eller det avancerede Jeep Active Drive Lock, der sikrer et optimalt vejgreb ved at kunne sende op til 100 procent af kræfterne ud til hvilket som helst hjul. Dette, kombineret med reduktionsgear, gør den nye Jeep Cherokee Trailhawk nærmest ustoppelig i terrænet. Den nye Jeep Cherokee kan trække en trailer på op til næsten 2.500 kg., og kombineret med firehjulstrækket gør det Jeep Cherokee til et oplagt valg, hvis der f.eks. skal trækkes en hestetrailer.

Den nye Jeep Cherokee bliver tilgængelig i tre udstyrsniveauer og kan naturligvis også leveres på gule plader. Priserne på hvide plader starter fra 590.000 kr., og på gule plader, inkl. moms, fra 366.803 kr.

Den nye Jeep Cherokee kan fra og med den 15. juni opleves hos Hersild & Heggov v/Djarlo Automobiler A/S i Nærum samt hos ATbiler A/S i Fredericia.

________________________________________
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Steffen Holm, pressechef, Fiat Group Automobiles Denmark A/S; tlf.: 20 70 64 87; steffen.holm@fiat.com


Download fotos af den nye Jeep Cherokee i høj opløsning her:
http://www.jeeppress-europe.com/gallery/detail/1408

Modelprogram og priser
Hvide plader Gule plader*
Jeep Cherokee 2.0 MJT 140 hk. Longitude 6 trins manuel 4x2 kr. 590.000 kr. 366.803
Jeep Cherokee 2.0 MJT 170 hk. Longitude 9 trins aut. 4x4 kr. 720.000 kr. 440.619

Jeep Cherokee 2.0 MJT 140 hk. Limited 6 trins manuel 4x2 kr. 700.000 kr. 425.732
Jeep Cherokee 2.0 MJT 170 hk. Limited 9 trins aut. 4x4 kr. 830.000 kr. 499.547
Jeep Cherokee 3.2 V6 24V 272 hk. Limited 9 trins aut. 4x4 kr. 830.000 kr. 502.761

Jeep Cherokee 3.2 V6 24V 272 hk. Trailhawk 9 trins aut. 4x4 kr. 830.000 kr. 502.761
(Trailhawk versionen forventes til Danmark til efteråret)

*) Priser på gule plader er inkl. moms.

Tekniske data - se dette link:
http://www.jeeppress-europe.com/download/2014/jeep/140407/Technical_Specifications_New-Jeep-Cherokee_Balocco.pdf

Standardudstyr:

Longitude
• ESC system med Hill start, Brake Assist og ERM roll-over beskyttelsesfunktion
• 7 airbags
• Parkeringssensor bag
• Start/Stop system
• uConnect mediasystem med 5" touchscreen og Bluetooth
• Læderrat med ratbetjening af mediaplayer og cruise control
• 17" alu-fælge
• LED kørelys
• Tågeforlygter
• El-ruder for og bag
• To-zone klimaanlæg
• 60/40 splitbagsæde med individuel længejustering
• Jeep rack cargo management-system
På Longitude 4x4 yderligere:
• Jeep Active Drive I 4x4 system
• Selec-Terrain system med 4 forskellige off-road programmer

Limited - yderligere med:
• 18" alu-fælge
• Læderindtræk
• Konfigurerbar 7" skærm i instrumenthuset
• uConnect mediasystem med 8.4" touchscreen, DAB radio og navigationssystem
• Alpine sound-system med 9 højtalere og 8" subwoofer (506 watt)
• Charging Pad (trådløs opladning af visse mobiltelefoner)
• 8 vejs elektrisk justerbart førersæde
• 4-vejs elektrisk justerbar lændestøtte
• Sædevarme for samt varme i rattet
• Keyless Enter ‘n Go
• Bi-Xenon lys
• Regnsensor
• Alarm
• Parkeringssensor for og bag
• Parkeringskamera bag
• Elektrisk bagklap
• Elektrisk indklapbare sidespejle
• Ekstra tonede ruder